9HK kort
DSU logo

9 Hovedkreds holdturnering 2011/12


Nyheder

Holdturneringen slut

Med sidste runde i A-klassen i torsdags i Viborg sluttede denne sæsons holdturnering.

Skive 1 vandt Mesterklassen og rykker op i 2. division, hvorfra Kjellerup 1 rykker ned i Mesterklassen.

Vorgod 1 rykker fra Mesterklassen ned i A-klassen, hvorfra THY 2 rykker op i Mesterklassen.

Aulum rykker fra A-klassen ned i B-klassen, hvorfra Vorgod 2 rykker op i A-klassen.

Viborg 5 vandt C-klassen.

Det forventes, at også i næste sæson fordeles de tilmeldte 4-mandshold mellem B og C efter formodet styrke (dvs. de tilmeldte holds ratinggennemsnit)

Tak til klubberne og spillerne for en velafviklet turnering, hvor indberetningerne er kommet hurtigt ind til glæde for alle!
Morten Fabrin 10. marts 2012

+ Turneringen snart slut
Holdturneringen 2011/12 lakker mod enden. Som tidligere meddelt har Viborg 5 vundet C-klassen foran Vorgod 3.

I søndags sluttede Mesterklassen med, at Skive 1 vandt med rekordscoren 44½ points. Blandt de øvrige hold var der jævnbyrdighed. Især takket være sejre i de sidste 3 kampe blev Viborg 2 nr. 2. Vorgod 1 var kun ½ point fra at undgå nedrykningen, for hvis Skive 1 havde gjort helt rent bord med 8-0 mod Lemvig 1 i stedet for "kun" 7½-½, var Lemvig blevet sorteper.

I mandags sluttede B-klassen med Vorgod 2 som vinder foran Herning 4.

A-klassen slutter af torsdag aften i Viborg. Som sædvanlig kan der påregnes at være parkeringspladser i gården ved FoA. Der spilles i kælderen med adgang fra den udvendige trappe. Holdene anmodes om at møde i passende god tid før kl. 19, og holdlederne bedes straks efter ankomsten udfylde holdkortene, der ligger parat ved enderne af spillebordene.

Præmier til nr. 1 og 2 i hver klasse uddeles under generalforsamlingen i Vinderup onsdag den 28. marts.
Morten Fabrin 7. marts 2012

+ A: Morsø-THY 2, 3. bræt
Udeblivelsen for THY på 3. bræt skyldtes sygdom med afbud og medfører derfor ikke advarsel.
Morten Fabrin 24. februar 2012

+ Masser af holdskak
86 spillere var tirsdag aften i aktion til holdskak i Skive, Aulum, Ikast, Lemvig og Holstebro. Og i søndags var 64 i gang i Mesterklassen i Herning, Lemvig, Viborg og Holstebro, foruden 64 divisionsspillere i Herning, Viborg, Holstebro og Kjellerup. Glædeligt at bemærke her i landsdelen i en tid, hvor skakken desværre mange (andre) steder har været i tilbagegang!

C-klassen sluttede med, at Viborg 5 vandt klassen med 13½ points foran Vorgod 3 med 12½.

Holstebro 3 havde en opstillingsfejl mellem bræt 2 og 3. Sørg for at holde øje med styrkelisterne, herunder med placeringerne af de spillere, I efteranmelder! Den for lavt placerede spiller tabte sit parti, så fejlen fører ikke til fradrag.

Der var desværre indtastningsproblemer i A-kampen mellem Ikast og Viborg 3. En sådan fejl kan opstå, hvis man kommer til at trykke enter, før indtastningen er afsluttet, så måske er det sådan, det er gået til. (Også her gælder "rørt brik"!) Der arbejdes pt på en ændring i systemet, så klubberne selv kan rette fejlindtastninger.

I denne runde mangler vi nu kun kampen i aften i A-klassen mellem Morsø og THY 2.
Morten Fabrin 23. februar 2012

+ Skive 1 på vej op - og C-klassen slutter af.
Efter søndagens kampe i Mesterklassen har Skive 1 med 11 points forspring sikret sig oprykning til 2. division - hvis holdet ellers husker at møde op til sidste runde. Resten af klassen ser meget jævnbyrdig ud. Der skal findes 1 nedrykker, da Kjellerup kommer ned fra 2. division.

C-klassen spiller afsluttende runde i Holstebro tirsdag den 21. februar, hvor Viborg 5 og Vorgod 3 mødes i en slags finale - men de kan dog begge overhales af Vestsalling.
Morten Fabrin 20. februar 2012

+ Ny spiller i Ikast
Christian Hartvigsen er ny spiller i Ikast som reserve og nr. 10,5 på klubbens styrkeliste. Han har rating 1447.
Morten Fabrin 18. februar 2012

+ Kandidatresultat til Stefan Hansen
Stefan Hansen, Ringkøbing, har med 5 points af 5 opnået kandidatresultat. Ganske vist har hans modstanderes ratinggennemsnit været lidt under 1900, nemlig 1892, men også spillerens egen rating skal indgå i beregningen af gennemsnittet, og da Stefan har 2090, er kravet opfyldt i fin stil. Til lykke!
Morten Fabrin 2. februar 2012

+ Nye spillere i Holstebro
Holstebro har fået tilgang af
18,5 Karl Erik Pedersen, rating 1400
26,5 Jens Jørgen Nielsen, rating 1117
30 Henrik Sejersen, rating 1000.

Alle indplaceres som reserver. Karl Erik Pedersen spillede 7.bræt for Holstebro 2 mod Skive 1. Når hans navn senere teknisk kan indsættes fra en opdateret dsu-liste i stedet for "ingen modstander", kan kampen godkendes. 8. bræt hos Holstebro 2 stod tomt, fordi holdet i sidste øjeblik måtte afgive en spiller til førsteholdet.
Morten Fabrin 30. januar 2012

+ A: Skive 3 - Morsø 4-4
Nævnte kamp har fået den automatiske påtegning: "Indberettet resultat er ændret til 4-4".

Skive har oplyst at have indtastet også bruttoresultatet, men noget må være kikset, så det ikke kunne aflæses. Dette har jeg så sammentalt på grundlag af enkeltresultaterne.
Morten Fabrin 18. januar 2012

+ Nye spillere og en udeblivelse
Der er indmeldt nye spillere, der alle anføres som reserver:

Lemvig: Ganaa Nasan (1282) er genindmeldt som nr. 13,5.

THY: Daniel Christensen (1134) træder ind som nr. 30,5. Nr. 25 Kent Knudsen er udmeldt, og nr. 30, Finn Jepsen bliver fast mand på THY 3.

Viborg: Nyindmeldt er nr. 59 Mathias Fløe, nr. 60 Victor Graves, nr. 61 Jacob Graves og nr. 62 Per Løkke Jespersen. De får alle rating 1000.

Viborg 3 var i 3. runde i A-klassen ramt af en udeblivelse uden afbud på 7. bræt. Det er nu oplyst, at den pågældende spiller havde været ude for et trafikuheld, blev hospitalsindlagt og var ude af stand til at sende afbud. Udeblivelsen medfører herefter ikke advarsel.
Morten Fabrin 11. januar 2012

+ Glædelig jul og godt nytår
Alle spillere og deres klubber ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Turneringen fortsætter den 15. januar 2012.
Morten Fabrin 23. december 2011

+ Udeblivelser med god forklaring
3 af Ikasts spillere nåede på grund af et færdselsuheld (heldigvis uden personskade) frem til kampen mod THY 2 i A-klassen og tabte derfor deres partier uden kamp. (THY tilbød udsættelse af kampen).

Morsøs 4. bræt ramtes af et sent afbud fra en barnepige, så han ikke kunne tage hjemmefra til kampen ude mod Herning 3 i A-klassen.

Og Lemvig 3 kunne i aften desværre ikke stille hold mod Herning 4, som derfor vinder kampen i B-klassen med 4-0 uden kamp.

Alle afbud er godkendte. De ikke-spillede partier rates ikke.
Morten Fabrin 6. december 2011

+ Udeblivelsen ved Lemvigs 3. bræt
Lemvig har oplyst, at nævnte udeblivelse i M-kampen mod Holstebro 2 skyldtes, at den pågældende spiller ved en beklagelig fejl ikke var blevet indkaldt til kampen. Spilleren er derfor uden skyld. Da partiet ikke blev spillet, rates det ikke.
Morten Fabrin 14. november 2011

+ Og endnu flere nye spillere
Kjellerup har indmeldt som nr. 32,5 Kasper Holm Sand, rating 1000, og Holstebro har indmeldt som nr. 25,5 Sigurd Bro Ross-Petersen, rating 1100, begge som reserver. Velkommen!

Anden runde spilles i morgen og de kommende dage. For C-klassen er det dog første runde.
Morten Fabrin 12. november 2011

+ 1. runde afsluttet
Så kan samtlige enkeltresultater i Morsø-Ikast ses, så 1. runde i M, A og B er afsluttet.
Morten Fabrin 7. november 2011

+ A: Morsø-Ikast
Fra Morsø meddeles det, at kampen i A-klassen Morsø-Ikast endte 7-1, men foreløbig har vi kun resultaterne på de 4 øverste brætter. Der arbejdes på at få dette suppleret.
Morten Fabrin 4. november 2011

+ Flere nye spillere
Skive har som nr. 44 og reserve indmeldt Martin Bisgaard, rating 1000, og THY har som nr. 24,5 og reserve indmeldt Flemming Holler, rating 1400.

Velkommen til de nye medlemmer!
Morten Fabrin 2. november 2011

+ Skive 1 - Skive 2 i orden nu
Så lykkedes det at få Skive 1 - Skive 2 til at stå rigtigt med 7-1. 1. runde i M-klassen er afsluttet.
Morten Fabrin 30. oktober 2011

+ M: Skive 1 - Skive 2 endte altså 7-1
Pga indtastningsproblemer står Skive 1 -Skive 2 lige nu som endt 0-0!! Det passer ikke. Man kan se på enkeltresultaterne, at det blev 7-1. Det bliver det rettet til snarest muligt.
Morten Fabrin 30. oktober 2011

+ Nye spillere
På det seneste er der kommet nye spillere til hos Kjellerup, Morsø og Vorgod, uden at de nåede at komme med i det trykte program. De er alle reserver, og for enkelte af dem foreligger endnu ikke rating. Spillerne er med styrkelistenr. anført:
Kjellerup: 30)Sebastian Videbech, 31)Sebastian Ladegaard, 32)Jacob Kindt Nielsen, 33)Niclas Skov, 34)Victor Nave Mobins. De har alle rating 1000.

Morsø:16)Jens Peter Jensen, 17)Ole Bech

Vorgod: 22)Rimantas Jauneika (1200), 23) Vagn Meldgård Andersen (1100)

Velkommen til alle.

Og så går turneringen ellers i gang i morgen med følgende kampe i Mesterklassen:
Ringkøbing-Holstebro 2, Lemvig 1-Herning 2, Vorgod 1-Viborg 2 og Skive 1-Skive 2.

A- klassen og B-klassen følger efter i løbet af næste uge.

Alle ønskes en god turnering!
Morten Fabrin 29. oktober 2011

+ Nye ratingtal er sat på
Nu er de nyeste ratingtal påført styrkelisterne her på siden. Enkelte nyindmeldte spillere er endnu ikke kommet på listerne eller har fået deres rating anført. Men også disse spillere kan anvendes, hvis de forinden er tilmeldt hos hovedkredsens kartoteksfører OG hos undertegnede med angivelse af styrkelisteplacering og hold/reservestatus.

Styrkelistenumrene gælder resten af sæsonen, og nye spillere, der ikke placeres nederst på listerne, får derfor tildelt et decimaltal, f.eks. 16,5 for en spiller der indplaceres mellem nr. 16 og nr. 17.
Morten Fabrin 24. oktober 2011

+ Fritagelse for noteringspligten
4 spillere er fritaget for noteringspligten. Samtlige klubformænd modtager en mail om, hvem det er, så der ikke bør opstå tvivl om det under kampene.
Morten Fabrin 24. oktober 2011

+ Flere fejl i det trykte program
Den 15/10 orienterede jeg om nogle unøjagtigheder i styrkelisterne i det trykte program m.h.t. visse spillere fra Herning og Vorgod i B-og C-klassen. Det drejede sig om klassebetegnelserne for disse spillere.

Desværre er der også fejl vedr. Lemvig, hvis spillere nr. 14-17 er betegnet C-1, C-2, C-3 og C-4. Det skulle have været B2-1, B2-2, B2-3 og B2-4, for de pågældende spillere, for Lemvig 3 spiller i B-klassen og ikke i C.

Lemvigs spillere nr. 10-13, der spiller for Lemvig 2 i B-klassen, skulle så betegnes B1-1, B1-2, B1-3 og B1-4.

Klubformændene i B og C er pr. mail underrettet om rettelserne, og jeg skal bede spillerne have ulejlighed med at rette i deres programmer.


Jeg beklager fejlene, som jeg alene bærer ansvaret for. Heldigvis ser turneringstabellerne ud til at være rigtige!
Morten Fabrin 20. oktober 2011

+ Fejl i det trykte program
I det trykte program, der er på vej ud til klubberne, er der desværre et par forvirrende fejl i styrkelisterne:
Herning 4s spillere nr. 41-45 spiller i B- og ikke som anført i C-klassen. Derfor skulle der have stået "B" og ikke "C1" ud for dem. Herning 5s spillere nr. 50-53 i C-klassen skulle der have stået "C" i stedet for "C2" ud for.

Vorgod 3s nr. 14-17 skulle der ikke have stået "B2", men derimod "C" ud for.

Spillerne opfordres til at rette det i programmet, når de modtager det i klubben.
Morten Fabrin 15. oktober 2011

+ Programmerne er sendt ud
Holdturneringsprogrammerne er i dag, fredag, afhentet på trykkeriet og udsendt til klubberne.
Morten Fabrin 14. oktober 2011

+ Programmet snart i trykken
Holdturneringsprogrammet, der igen i år bliver på 20 sider i A5-format, er i formiddag afleveret til trykkeriet og forventes at kunne udsendes til klubformændene i løbet af 1-2 uger.
Morten Fabrin 6. oktober 2011

+ Tabellerne er klar
Så er tabellerne for de 4 klasser klar, og alle kan slå op, på hvilke datoer holdene skal spille i den kommende sæson.
Morten Fabrin 5. oktober 2011

+ Tilmeldingerne er i hus
Alle tilmeldinger er kommet ind. Der starter 8 hold i M, 8 i A, 7 i B og 6 i C, og tabellerne samt papirprogrammet er under udarbejdelse. Gå ikke i panik over nogle røde krydser ud for enkelte hold. De skyldes nogle sene indmeldelser, der endnu ikke er kommet på dsu-listen, hvorfra navnene til styrkelisterne udtrækkes. Det rettes der op på senere. Turneringen starter med M-klassen søndag den 30/10, og A og B spiller de følgende dage. C går først i gang i dagene efter søndag den 13/11.
Morten Fabrin 28. september 2011

Holdturneringen

Sæsonens sidste kampe er spillet - på gensyn næste sæson!

Site powered by VP-TeamTouR   Hosted By Aspphp-host